Airius PureAirs luftrensnings- og infektionskontrolsystem forbedrer den indendørs luftkvalitet (IAQ) markant, reducerer virusser, bakterier, gasser og VOC’er (flygtige organiske forbindelser), skimmel og lugtgener med op til 99,99%, mens den avancerede atmosfære-oxideringsteknologi giver indeklimaet en frisk, ren og lugtfri luft.
Dette gør det til den bedste og mest omkostningseffektive løsning til hospitaler, plejehjem, lægehuse, tandlægeklinikker, motionscentre, børnehaver og faciliteter, som håndterer og forbereder fødevarer, ift. at opretholde et rent, sundt og lugtfrit indemiljø.
Mens luften løbende bliver renset, gennemgår rummet ligeledes en temperaturjustering (destratificering). Dette resulterer i en forbedret komfort, idet det forhindrer steder med høj varme eller meget lave temperaturer i at opstå. Der er samtidig et stort potentiale ift. at opnå en markant reduktion i energiforbruget ved at udjævne forskelle i gulv- og lofttemperaturer.
Nedenfor ses en liste over understøttende testresultater, du kan også hente brochuren over understøttende testresulater her.
Coronavirus (COVID-19) er en smitsom sygdom forårsaget af en nylig konstateret coronavirus. De fleste mennesker, der er konstateret smittet med COVID-19-virus, vil opleve mild til moderat luftvejssygdom og komme sig uden behandling. Ældre og mennesker med underliggende medicinske problemer som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kronisk luftvejssygdom og kræft har en højere risiko for at udvikle alvorlig sygdom.
Uafhængige tests har vist, at RGF PHI-celleteknologien har en 99% inaktiveringsrate på overflader og en 99,5% inaktiveringsrate på SARS-CoV-2-aerosoler (COVID-19). Testning begyndte i marts og blev udført i et testkammer på 36 m3 med brug af rigtig SARS-CoV-2-virus i stedet for en surrogatvirus eller lignende virus. Resultaterne viser, at virussen dræbes ved kontakt med PHI’s rensemidler, hvilket effektivt neutraliserer virussen i testkammeret indenfor få minutter.
Methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) er en infektion forårsaget af stafylokokker. Denne type af bakterier er resistent over for mange forskellige typer af antibiotika. Bakterierne lever naturligt i menneskers næse og hud og forårsager normalt ingen skade. Men når de begynder at formere sig ukontrollabelt, kan der opstå en infektion.
MRSA-infektioner forekommer typisk i forbindelse med et åbent sår på huden. MRSA er meget smitsom og kan spredes gennem direkte kontakt med en smittet person. Smitten overføres ligeledes, hvis man kommer i kontakt med en genstand eller overflade, der er blevet rørt af en person med MRSA. Selvom en MRSA-infektion kan være alvorlig, kan den behandles effektivt med visse typer af antibiotika.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Svineinfluenza, også kendt som H1N1-virussen, er en stamme af influenzavirus, der forårsager symptomer svarende til den almindelige influenza. Virussen stammer fra svin, men spredes primært fra menneske til menneske. Svineinfluenza skabte overskrifter i 2009, da den første gang blev konstateret hos mennesker og hurtigt derefter udviklede sig til en pandemi. Pandemier er smitsomme sygdomme, der rammer mennesker overalt i verden eller på flere kontinenter på samme tid.
Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) overvågningsinstans Trusted Source erklærede H1N1-pandemien for overstået i august 2010. Siden da har H1N1-virussen været kendt som en almindelig human influenzavirus. Virussen fortsætter i lighed med andre influenzastammer med at sprede sig i influenzasæsonen. Vaccinen mod influenzaen består af en vaccination mod en type af H1N1-virussen.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Fugleinfluenza, også kaldet aviær influenza, er en virusinfektion, der både kan smitte fugle, mennesker og andre dyr. De fleste former for virussen er begrænset til fugle. H5N1 er den mest almindelige form for fugleinfluenza. Virussen er dødbringende for fugle og kan let påvirke mennesker og andre dyr, der kommer i kontakt med en bærer. Ifølge Verdenssundhedsorganisationens overvågningsinstans Trusted Source blev H5N1 første gang konstateret hos mennesker i 1997 og har medført døden for næsten 60 procent af de smittede.
I øjeblikket er der ikke kendskab til, at virussen kan sprede sig via kontakt mellem mennesker. Alligevel er nogle eksperter bekymrede for, om H5N1 har potentialet til at blive en pandemitrussel for mennesker.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Alvorlig akut respiratorisk syndrom (SARS) er en viral respiratorisk sygdom af zoonotisk oprindelse forårsaget af det alvorlige, akutte respiratoriske syndrom coronavirus (SARS-CoV eller SARS-CoV-1), som er den første identificerede stamme af SARS coronavirus-arter, der forårsager det alvorlige og akutte respiratoriske syndrom coronavirus (SARSr-CoV).
Syndromet forårsagede SARS-udbruddet i perioden 2002-2004. I slutningen af 2017 sporede kinesiske forskere virussen tilbage til huleboende, hesteskonæsede flagermus i Yunnan. SARS kan sprede sig, når en smittet person nyser, hoster eller har ansigt-til-ansigt-kontakt med en anden. Du kan også blive smittet med SARS, hvis du rører ved en overflade, der er forurenet med luftvejsdråber fra en smittet person og derefter rører ved dine øjne, mund eller næse.
Testet af: NEI– Den kinesiske regering Inaktiveringsrate: 99%+
Norwalk-virus ses ofte hver vinter. Sygdommen fører til opkast og diarré, og derfor omtales den ofte som “maveinfluenza” eller “vinter-opkastningssygen”. Norwalk-virusinfektioner har været forbundet med udbrud af opkastning og/eller diarré i børneinstitutioner og på plejehjem samt på krydstogtskibe, skoler, i lejre og husstande.
Norovirus-gruppen blev første gang identificeret som årsagen til et udbrud af opkastning/diarré hos elever i grundskolen i Norwalk, Ohio, i begyndelsen af 1970’erne. Gruppen består af relaterede virusser, der deler lignende symptomer og epidemiologi. Denne virusgruppe forårsager viral gastroenteritis primært om vinteren i tempererede klimaer.
Testet af: Midwest Research Institute Inaktiveringsrate: 99%+
Clostridium difficile, også kendt som C. difficile eller C. diff, er bakterier, der kan inficere tarmen og forårsage diarré. Mange hospitaler har ventet på mere information om C-Diff-bakterier, da disse kan udgøre et lige så stort problem som MRSA – eller endda et endnu større problem end MRSA. Infektionen påvirker oftest mennesker, der for nylig er blevet behandlet med antibiotika. Infektionen smitter nemt andre mennesker. Sygdom fra C. difficile påvirker oftest ældre personer på hospitaler eller i langtidspleje.
Undersøgelser viser imidlertid et stigende antal C. difficile-infektioner blandt mennesker, der traditionelt ikke anses for at have høj risiko, såsom unge og raske personer, der ikke har brugt antibiotika, og som ikke har været indlagt.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Tuberkulose (TB) forårsages af en bakterie, der kaldes Mycobacterium tuberculosis. Bakterierne angriber normalt lungerne, men TB-bakterier kan angribe enhver del af kroppen som f.eks. nyrerne, rygsøjlen og hjernen. Det er ikke alle, der smittes med TB-bakterier, som bliver syge. Som et resultat findes der to TB-relaterede tilstande: latent TB-infektion (LTBI) og TB-sygdom. Hvis den ikke behandles korrekt, kan TB-sygdom være dødelig.
Cirka 10% af de latente infektioner udvikler sig til aktiv sygdom, som dræber mere end 50% af de smittede, hvis de ikke behandles. De klassiske symptomer på aktiv TB er kronisk hoste med blodholdigt slim, feber, nattesved og vægttab. Infektion af andre organer kan forårsage en lang række symptomer.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Legionella er en tynd, aerob, pleomorf, flagelleret, ikke-sporedannende, gramnegativ bakterie af slægten Legionella. Legionella Pneumophila er den primære humane patogene bakterie i denne gruppe og er den udløsende årsag til legionærsygen, også kendt som legionellose.
Legionella-bakterier trives i varmt vand. Folk bliver smittet med Legionella ved inhalering af forurenede vanddråber i luften. Udbrud har været forbundet med vandsystemer i hospitalsbygninger og boblebade på hoteller og krydstogtskibe. Mennesker smitter sjældent andre med legionærsyge og Pontiac-feber. Det kan dog ske under sjældne omstændigheder.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Pseudomonas-bakterier findes mange steder i vores miljø som f.eks. i jord, vand og planter. Bakterierne forårsager normalt ikke infektioner hos raske mennesker. Hvis en sund person smittes, vil forløbet som regel være mildt. Mere alvorlige infektioner forekommer hos mennesker, der allerede er indlagt på hospitalet med en anden sygdom eller tilstand, eller hos personer med et svagt immunsystem.
Pseudomonades er ret almindelige patogener, der er involveret i infektioner erhvervet på hospitaler. Infektioner kan forekomme i enhver del af kroppen, og symptomerne afhænger af, hvilken del af kroppen der er angrebet. Antibiotika bruges til at behandle infektioner, men Pseudomonas-infektioner kan være dødelige hos mennesker, der i forvejen er syge.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Bacillus spp. er grampositive, aerobe sporedannende stave, hvis celler er store stave, der ikke får sporangiet til at svulme op. Bortset fra få arter har det store flertal intet patogent potentiale og har aldrig været forbundet med sygdom hos mennesker eller dyr.
Disse og andre karakteristika, herunder biokemiske træk, bruges til at differentiere og bekræfte tilstedeværelsen af Bacillus Cereus, selvom disse karakteristika deles med Bacillus Cereus var. mycoides, Bacillus Thuringiensis og Bacillus Anthracis. Bacillus Cereus-madforgiftning er den generelle beskrivelse, selvom to anerkendte sygdomstyper er forårsaget af to forskellige metabolitter. Alle mennesker menes at være modtagelige for Bacillus Cereus-madforgiftning.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Stachybotrys Chartarum, også kendt som sort skimmel eller giftig sort skimmel, er en langsomt voksende grønlig, sort skimmel. Den findes undertiden i jord og korn, men spores oftest i celluloserige byggematerialer fra fugtige eller vandskadede bygninger. Stachybotrys Chartarum kan producere flere giftige kemikalier kaldet mykotoksiner. Disse kemikalier findes i sporer og små svampefragmenter, der frigives i luften.
Mennesker kan udvikle symptomer såsom hoste, hvæsende vejrtrækning, løbende næse, irriterede øjne eller svælg, især hvis personen har udviklet en allergi over for denne svamp, og Stachybotrys Chartarum er sat i forbindelse med lungehæmosiderose (blødning i lungerne) hos et lille antal spædbørn.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
E. coli er en type bakterier, der normalt lever i tarmene hos mennesker og dyr. Symptomer på tarminfektion inkluderer diarré, mavesmerter og feber.
Mere alvorlige tilfælde kan føre til blodig diarré, dehydrering eller endda nyresvigt. Mennesker med svækket immunsystem, gravide kvinder, små børn og ældre har øget risiko for at udvikle disse komplikationer.
De fleste tarminfektioner skyldes forurenet mad eller vand. Korrekt tilberedning af mad og god hygiejne kan i høj grad mindske din risiko for at udvikle en tarminfektion. De fleste tilfælde af E. coli-infektion kan behandles hjemme hos dig selv.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Streptococcus Pneumoniae (pneumococcus) er udelukkende et humant patogen, der forårsager pneumokoksygdom og spredes til andre via host eller nys. Pneumokokbakterier kan forårsage infektioner i mange dele af kroppen, herunder lungerne (lungebetændelse), ører (otitis), bihuler (bihulebetændelse), blod (bakteriæmi), hjerne- og rygmarvsvæv (meningitis).
Symptomer på pneumokokinfektion afhænger af den angrebne del kroppen og kan omfatte feber, hoste, åndenød, brystsmerter, stiv nakke, forvirring, øget lysfølsomhed, ledsmerter, kulderystelser, øresmerter, søvnløshed og irritabilitet. I alvorlige tilfælde kan pneumokoksygdom medføre høretab, hjerneskade og død.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Listeriose er en alvorlig infektion forårsaget af bakterien Listeria monocytogenes. Mennesker bliver som regel syge med listeriose efter indtagelse af forurenet mad. Sygdommen rammer primært gravide kvinder, nyfødte, ældre og mennesker med svækket immunforsvar.
Listeriose er normalt en mild sygdom for gravide kvinder, men den forårsager alvorlig sygdom hos fosteret eller det nyfødte barn. Nogle mennesker med listeriainfektioner, oftest voksne fra 65 år og mennesker med svækket immunsystem, udvikler alvorlige infektioner i blodbanen (hvilket forårsager sepsis) eller hjernen (hvilket forårsager meningitis eller encefalitis). Listeriainfektioner kan undertiden påvirke andre dele af kroppen, herunder knogler, led, dele af brystkassen og underlivet.
Testet af: Kansas State University / Steris Labs / KAG / Eco Labs Inaktiveringsrate: 99%+
Candida albicans er en del af den naturlige mikroflora af mikroorganismer, der ofte lever i eller på vores kroppe. Den kan findes i mave-tarmkanalen, munden og skeden. For det meste forårsager den ingen problemer, men tilvækst og infektioner kan optræde. Candida-arter er den mest almindelige årsag til urinvejsinfektioner forårsaget af svampe. Infektionen opstår i de nedre urinveje, og i nogle tilfælde kan den stige op til nyrerne.
Systemiske svampeinfektioner er blevet vigtige årsager til sygelighed og dødelighed hos immunkompromitterede patienter (f.eks. i forbindelse med AIDS, kræftkemoterapi, organ- eller knoglemarvstransplantation). Hospitalsrelaterede infektioner hos patienter, der ikke tidligere har været anset som værende i risikozonen (f.eks. intensivpatienter) er blevet en årsag til alvorlig sundhedsmæssig bekymring.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Infektioner med Gruppe A streptokok (strep) forårsages af gruppe A streptokokker, som er en bakterie, der kan skabe mange forskellige sundhedsmæssige problemer. Disse infektioner spænder fra en mild hudinfektion eller ondt i halsen til svære, livstruende tilstande som toksisk choksyndrom og nekrotiserende fasciitis, almindeligvis kendt som den kødædende sygdom. Halsbetændelse udløst af streptokokker og mindre hudinfektioner er de mest almindelige former for sygdommen. Sundhedseksperter vurderer, at der hvert år er mere end 10 millioner milde infektioner (hals og hud).
Udover streptokokudløst halsbetændelse og overfladiske hudinfektioner kan gruppe A streptokokbakterier forårsage infektioner i væv (gruppe af forbundne celler med samme funktion) på specifikke dele af kroppen, herunder lunger, knogler, rygmarv og underliv.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Bacillus Globigii kendes også under dets mest brugte navn Bacillus Subtilis. National Institutes of Health’s Centers for Disease Control betegner Bacillus Globigii som en “klasse 1”-organisme, hvilket betyder, at den er harmløs og ikke-patogen for mennesker. Den kan købes kommercielt og er blevet brugt i årtier i biologiske studier.
Bacillus Globigii har evnen til at danne en hård, beskyttende endospore, der gør det muligt for organismen at tolerere ekstreme miljøforhold. Den fungerer derfor som et perfekt surrogat for test af systemer og procedurer mod Bacillus Anthracis. Bacillus Globigii bruges også ofte som den grampositive ækvivalent af Escherichia Coli, en grundigt undersøgt gramnegativ stav.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Staphylococcus Aureus, ofte kaldet ‘Staph’, er en bakterie, der almindeligvis findes på huden og i næsen hos mennesker. Spredning fra person til person er den sædvanlige form for smitte og forekommer ved kontakt med sekreter fra inficerede hudlæsioner, nasal udflåd eller spredning via hænderne. Nogle stammer er i stand til at producere et meget varmestabilt proteintoksin, der forårsager sygdom hos mennesker. Nogle isolater af S. aureus klassificeres som methicillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA). Dette er en type bakterier, der er resistent over for visse antibiotika.
Staph-infektioner, herunder MRSA, forekommer hyppigst blandt personer med svækket immunforsvar, som er indlagt på hospitaler og sundhedsfaciliteter.
Testet af: Kansas State University Inaktiveringsrate: 99%+
Formålet med denne test var at evaluere effekten af PHI-enheden på skimmel-/gærbakterier (TPC). Denne test blev udført ved brug af et standardhjem på ca. 185 m2 og et simuleret hjem på knap 280 m2.
Testet af: California Microbiology Center | Uafhængigt akkrediteret laboratorium – IBR | Kansas State University | University of Florida United States Air Force | R&D Labs | C&W Engineering | University of Cincinnati Kane Regional Hospital Reduktion: ● Bakterier 99% ● Skimmel 97-98% ● Gærsvamp 90+%
Formålet med denne test var at evaluere effektiviteten af PHI-enheden mht. reduktion af kemikalie-, kæledyrs- og parfumelugte. Testen blev udført ved hjælp af to testkamre på godt 14 m3 og et panel bestående af 10 testpersoner til at evaluere effektiviteten.
De 10 testpersoners kvalitative vurderinger blev derefter brugt til at bestemme lugtreduktionen.
Formålet med denne test var at evaluere effektiviteten af PHI-enheden mht. lugt fra cigaretrøg og partikler.
Denne test blev udført ved anvendelse af to testkamre på ca. 14 m3 og et lugtpanel bestående af 10 testpersoner. De 10 testpersoners kvalitative vurderinger blev derefter brugt til at bestemme lugtreduktionen. Partikler blev testet med en laserpartikeltæller.
Formaldehyd bruges almindeligvis som et industrielt fungicid, germicid og desinfektionsmiddel samt som konserveringsmiddel i lighuse og medicinske laboratorier.
Formaldehyd forekommer også naturligt i miljøet. Det produceres i små mængder i de fleste levende organismer som del af normale metaboliske processer.
Formålet med denne test var at evaluere effekten af PHI på formaldehyd.
Testet af: Kansas State University i et testkammer Reduktionsrate: Niveauer mindre end 0,05 ppm på 4 timer
Formaldehyd er et farveløst, antændeligt, stærkt ildelugtende kemikalie, der anvendes i byggematerialer og til fremstilling af flere husholdningsprodukter.
Det bruges i sammenpressede træprodukter, såsom spånplader, krydsfiner og fiberplade, lim og klæbemidler, permanente trykstoffer, papirbelægninger og visse isoleringsmaterialer.
Formålet med denne test var at evaluere effekten af PHI på formaldehyd i et hjem
Testet af: FEMA i rigtige mobilehomes Reduktionsrate:Niveauer mindre end 0,04 ppm på 24 timer
Et simuleret hus på knap 280 m2 blev opført i et vinduesløst lagerlokale. Det simulerede hus blev opført af jomfrueligt polyethylen, hvorefter det blev fuldstændigt tømt og desinficeret. En PHI-celle blev placeret i midten af simulationshjemmet for at bestemme det effektive dækningsområde for en enkelt celle.
Resultater viste AOP-niveauer (avanceret oxidationsproces) på 0,01-0,02 ppm i hvert rum (resultaterne varierer i forhold til virus-, bakterie-, organisk, VOC- og lugtbelastning).
Det er meget usandsynligt, at en celle nogensinde vil blive brugt i et helt tomt og desinficeret rum
uden organisk belastning. Denne test skulle påvise teoretisk dækning. I praksis vil én celle effektivt kunne dække ca. 185 m2 i et gennemsnitligt hjem.
Testet af: RGF Labs, verificeret af uafhængig P.E.
Der blev anvendt et testprotokol-koncept, der omfattede en “nyse-simulationsmaskine” og et “nyse”-kammer. En nys kan rejse op til 160 kilometer i timen, og derfor skal lungekapacitet, nysetryk og væskemængde tages i betragtning i forbindelse med korrekt simulering af et menneskes nys.
Et gennemsnit på 99% reduktion af mikrobielle stoffer blev opnået med PHI i en dobbelt blindtest godt 90 cm fra nysekilden. Dette er tydeligvis ikke en medicinsk kontrolleret test eller protokol, men ud fra et praktisk standpunkt var PHI-cellen i stand til at destruere virusser fra kilden, hvilket giver et vist niveau af beskyttelse.
Testet af: Simuleret nysetest udført i biotestkammer på ca. 7 m3 med godt 90 cm til nysekilden. En uafhængig PE dobbelt blindtest. Inaktiveringsrate: 99%+ inaktivering af mikrober inden for godt 90 cm.
PHI Advanced Oxidization Technology er godkendt af USDA og FDA i 2001 til brug i fødevareforarbejdningsanlæg over hele verden. Siden godkendelsen er PHI AOT-udstyr blevet inkorporeret i alle aspekter af fødevareforarbejdning: kød, fjerkræ, fisk, korn, frugt, grøntsager, forarbejdet kød, spiseklare måltider og restauranter.
Testet og godkendt til sikker reduktion af bakterier i luften og på overflader, skimmelsvamp, virus og gærsvampe i fødevareforarbejdningsanlæg.
Formålet med denne test var at evaluere PHI-enhedens effekt på ismaskiner, som anvendes i Subway Sandwich-butikker. Testning blev udført i en virkelig butik.
Før test og rengøring var der synlig mikrobiel vækst.
Rengøring af ismaskine ved teststart hos Subway Corp.
3 måneder senere havde ismaskinerne ingen synlig mikrobiel vækst.
Alle PHI-enheder er internt blevet grundigt testet for elektrisk sikkerhed samt eksternt af konsulenter og certificerede uafhængige agenturer. Resultaterne var fremragende.
Testet af: TUV | ETL | UL | NEI Kina | RGF-laboratorier | Den Japanske regering | GSA | Electrical Power Research Institute
Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted, og til at hjælpe os med at forstå, hvilke sektioner på webstedet du finder mest interessante og nyttige.
Nødvendige
Nødvendige cookies som sikre at hjemmesiden vises og fungerer korrekt.
Tredjeparts cookies
Cookies som hjælper os med at forbedrer hjemmesiden, og ligeledes til at målrette vores markedsføring.